Navelina Appelsiner
Nedenstående video er en kort præsentation af de appelsiner vi plukker i perioden ca. 1 Januar til ca 1 Marts. Det er det som man i Danmark kalder “bordappelsiner”, dvs forholdsvis nemme at pille og spise. Andre sorter senere på året er knap så store og bruges mere til juice. En citron er sur og saftig, den er ikke specielt interessant for et insekt som er på udkig efter sukker, derfor kan en citron blive længe på træet, en appelsin derimod bliver hurtig sød og saftig og så er insekterne klar. Derfor findes der en lang række sorter af appelsiner og ofte er en sort kun god 1-2 måneder hvorefter næste tager over. Ideen er at de skal af træerne før insekterne får spist for mange.