Hestene i haven
Vores have er økologisk så det basker, faktisk så er det kun hestenes gødning som træerne nyder godt af. Det passer dog ikke helt, 1-2 gange årligt kommer “ecologic inspectors” og checker vores have, en del af checket er også råd og vejledning med at holde en økologisk have. I vores tilfælde manglede træerne jern et år, hvert træ fik derefter, dagen før det skulle regne, 2 teske fulde økologisk jernmalm omkring stammen.